Artikler
ITD klar til at møde deres medlemmer på Transport 2023
arrow_backTil oversigten14. marts 2023
Løsninger på konkrete udfordringer i branchen er i vente på ITD's stand på Skandinaviens førende transportmesse, Transport 2023. Derudover byder Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport også ind med oplæg på Grøn Transport-scenen om hverdagens grønne omstilling for vognmanden. Transport 2023 finder sted i MCH Messecenter Herning 20.-22. marts.
Brancheforeningen for den danske vejgodstransport ITD, der tæller cirka 700 medlemsvirksomheder og i år fejrer 75-års jubilæum, har store forventninger til Transport 2023, som foreningen ikke mindst bruger som mødested for medlemmer.
- Messen tiltrækker mange af vores medlemmer, og derfor er det naturligt for os at være på messen, når vi gerne vil være i løbende og tæt dialog med vores medlemmer, forklarer administrerende direktør i ITD Stefan K. Schou.
Han fortæller videre, at medlemmerne er eksperterne i deres egne forretninger, og ITD's medarbejdere er fagspecialisterne, der er sat i verden for at hjælpe medlemmerne. Derfor glæder direktøren sig også til at vise nogle af de nye ting, som de har på hylderne i ITD.
Indlæg og aktiviteter
Af samme grund er der dagligt indlæg og aktiviteter på ITD's stand, som har til formål at klæde de besøgende på i forhold til såvel helt lavpraktiske gøremål som tidens mere diffuse udfordringer.
- Vi tager fat på en hel række emner og ser eksempelvis på, hvor vognmændene sender regninger for afgifter hen, hvordan de rekrutterer, og hvad de kan gøre i forhold til den grønne omstilling, forklarer Stefan K. Schou.
Desuden byder foreningen ind med oplæg om hverdagens grønne omstilling på messens Grøn Transport-konference.
ITD ser frem til Transport 2023 og tre dage med højt humør, hygge for såvel store som små og en lang række aktiviteter af både faglig og underholdende karakter.
Transport 2023 finder sted 20.-22. april i MCH Messecenter Herning.
Kontaktinformation
Søren Øster Kæmpegaard
Ass. projektleder, MCH A/S
Telefon: +45 61 60 41 59
E-mail: sok@mch.dk
Lars Meedom
Projektleder, Salg, MCH A/S
Telefon: +45 61 13 48 19
E-mail: lme@mch.dk
Transport_Foto: MCH/Tony Brøchner