Artikler

HMF styrker tilstedeværelsen i Aalborg med nyt serviceværksted

arrow_backTil oversigten

13. februar 2025 | HMF Group A/S

Med opførelsen af et moderne serviceværksted i Port of Aalborg fortsætter HMF sin strategiske ud-vikling og investerer i fremtiden. De nye faciliteter er designet til at imødekomme virksomhedens fremtidige behov og skabe en stærkere base for vækst og effektiv drift.

Med en total størrelse på 1.270 m² til lager, service- og maskinværksted samt 210 m² administrationsfaciliteter, vil det nye værksted sikre optimale rammer for virksomhedens aktiviteter i regionen.

Det nye værksted erstatter de eksisterende faciliteter på Anders Mørchs Vej i Aalborg og tilbyder blandt andet en overdækket vaskeplads og testområde. Faciliteterne understøtter de tekniske krav til HMF’s produkter og services, og er en vigtig brik i HMF’s ambition om at tilbyde markedets bedste serviceoplevelse.

Samtidig indgår projektet i HMF’s overordnede strategi for at optimere virksomhedens aktiviteter og styrke kundeoplevelsen. Med de nye faciliteter styrkes mulighederne for en mere effektiv og kvalitetsfokuseret tilgang til servicering af lastbilkraner.

"Vores nye serviceværksted i Aalborg er et vigtigt skridt i vores ambition om at bringe endnu mere værdi til vores kunder. De nye faciliteter vil give os bedre rammer for både service og vedligehold, samtidig med at vi kan sikre hurtigere og mere effektiv support til vores kunder," siger Mikkel Andersen, CEO for HMF Group A/S.

Byggeriet forventes påbegyndt i slutningen af 2. kvartal 2025, når de nødvendige myndighedsgodkendelser er på plads. Byggeriet udføres i totalentreprise af A/S Trigon. Det nye værksted markerer endnu en milepæl i HMF’s langsigtede indsats for at levere stærke og pålidelige løsninger til deres kunder.

Flere artikler fra HMF Group A/S

Artikel er skrevet af:

HMF Group A/S

HMF er en dansk producent af lastbilkraner grundlagt i 1945. Vi udvikler lastbilmonterede kraner med styrke, lav egenvægt og lang holdbarhed på vores hovedkvarter i Højbjerg, Danmark.

Vognmænd og lastbilchauffører i hele verden bruger vores kraner hver dag i alle slags hverdagssituationer.

Afhentning af haveaffald i villakvarterer, løft og tømning af affaldscontainere ved boligblokke eller levering af byggematerialer til byggepladser er nogle af de mange opgaver, som vores kraner hjælper til med.

Vi har omkring 500 medarbejdere ansat – den ene mere krannørd end den anden.

Vi er hel

Se profil
keyboard_arrow_up