DTU Engineering Technology understøtter DTU's ambition om at levere Europas bedste diplomingeniøruddannelse. Gennem virksomhedssamarbejder i undervisningen, studenterprojekter og på medarbejderniveau, arbejder vi systematisk med at udvikle værktøjer og metoder til implementering og hands-on overførsel af teknologi og ingeniørfaglighed gennem nye produkter og løsninger.
Engineering Technology er den term, som bruges internationalt om netop det praksisrettede og anvendelsesorienterede fokus inden for ingeniøruddannelse og -forskning. Aktiviteterne på DTU Engineering Technology er organiseret i 11 faggrupper, som arbejder med teknologimplementering i praksis inden for en vifte af ingeniørfagligheder.