Igen i år har du muligheden for at opleve en flot indendørs udstilling bestående af historiske militærkøretøjer, materiel, og levendegørelse præsenteret af Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening (JDRVP)
Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening (JDRVP) er stiftet og består af en gruppe lokale entusiaster.
Oprindeligt var foreningens grundlæggende formål afgrænset til, at forsøge at indsamle, restaurere og bevare køretøjer, som havde været i tjeneste ved Jydske Dragonregiment efter 1945.
Men med tiden er både interesse og samlingen vokset, således at de i dag også har fokus på køretøjer, som har været benyttet af øvrige, nu nedlagte, jyske og fynske kamptropregimenter.